Vi anbefaler at du lægger et tæppe over din transportkasse, så din kat får en hulefornemmelse. Dette mindsker indtryk udefra, så katten ikke skal forholde sig til alt, hvad der sker i venteværelset. Vi vil ved ankomst spraye beroligende feromoner (Feliway) på et lille skilt, som kan hænges på lågen. Disse dufte virker stressnedsættende og kan også bruges til køresyge.
I konsultationen anvender vi også beroligende feromoner samt stressnedsættende håndterings metoder, for at gøre besøget hos os mere trygt.
Har du tidligere oplevet at din kat er bange og utryg ved dyrlægen, så fortæl os det, når du booker tiden. Så finder vi sammen den bedst mulige løsning for at tilgodese din kats behov.