• Mandag - fredag kl. 8.00 - 16.00
60 80 66 87

Velkommen til Roskilde Dyrlægehus – information før dit første besøg

Tak fordi du har valgt Roskilde Dyrlægehus som din dyreklinik. Vi har skabt en klinik, hvor både dyr og mennesker mødes med ro, tryghed og høj faglighed.

På denne side finder du vigtig information om dit besøg hos os – fra åbningstider og behandling til betaling, medicin og vores services. Målet er, at du føler dig godt forberedt og tryg, allerede inden du træder ind ad døren.

Åbningstider og kontakt

Åbningstider 
Mandag – fredag: 08.00 – 16.00

Klinikkens åbningstider oplyses også, når du ringer til os. Bemærk, at klinikken i forbindelse med kursus kan være lukket uden varsel.

Vi tilbyder dyrlægevagt uden for normal åbningstid. Vagten kan i nogle tilfælde blive varetaget af et andet dyrehospital end Roskilde Dyrlægehus. Du kontakter altid vagten via vores normale telefonnummer 60 80 66 87.

Behandling i vagten er forbundet med et vagthonorar.


Behandlingsmuligheder

Vi tilbyder en bred vifte af ydelser til kæledyr. Hvis det vurderes nødvendigt, samarbejder vi med kompetente kollegaer andre steder på Sjælland, så dit kæledyr altid kan få den bedst mulige behandling.

Dette sker naturligvis i dialog med dig som ejer.

Se vores ydelser


Medicin og lovgivning

Dansk lovgivning kræver, at medicinforbrug specificeres på regningen. Derfor kan et behandlingsoverslag variere en smule, da medicinforbruget blandt andet afhænger af dit kæledyrs vægt.

Receptpligtig medicin udleveres ikke uden forudgående undersøgelse af dyret. Dette gælder også for eksempel ormekur og p-piller.

Roskilde Dyrlægehus efterlever naturligvis gældende lovgivning for både fakturering og udlevering af medicin.


Datasikkerhed

Dine oplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med gældende regler for datasikkerhed.

Se vores persondatapolitik 


Reminder-service

Som kunde hos Roskilde Dyrlægehus giver du samtykke til at modtage påmindelser om konsultationer og behandlinger. Disse remindere udsendes for at undgå spildtid og sikre, at fx vaccinationsprogrammer overholdes.

Hvis der ikke reageres på tre påmindelser, sættes reminder-systemet i bero.


Nyhedsbrev

Vi udsender nyhedsbrev op til 12 gange årligt med relevant information fra klinikken. Du kan til enhver tid afmelde dig via linket i nyhedsbrevet du modtager.


Betaling

Betaling forfalder efter hver konsultation.

Du kan betale med:

  • MobilePay
  • betalingskort
  • kontanter 

Udeblivelse

Ved udeblivelse eller afbud mindre end 24 timer før en aftalt tid, pålægges et gebyr på kr. 250 for konsultation og på kr. 500 for tandbehandling/operation

Se vores priser her


Hvis dit kæledyr ikke længere er hos dig

Giv os gerne besked, hvis du ikke længere har dit kæledyr – fx ved omplacering eller dødsfald.

Vi modtager ikke denne information automatisk, og det hjælper os med at undgå at sende unødvendige påmindelser.


Mere information

Du er altid velkommen til at finde mere information her på vores hjemmeside.

Følg os også gerne på sociale medier:

Vi glæder os til at byde dig og dit kæledyr velkommen hos os.

Med venlig hilsen 

Simon Mogensen
Dyrlæge og ejer hos Roskilde Dyrlægehus

Kontakt os ved spørgsmål